CeroMedia - Professionel hjemmeside

Velkommen til Haderslevhus

Superspændende og smukt arkitekttegnet boligbyggeri bestående af 12 nye boliger og elevator beliggende tæt på Strøget i Kolding og med indkøb lige uden for døren.
 
Haderslevhus er en gedigen ejendom, som oprindeligt er opført i 1903 med flot udsmykket facade og spændende tagkonstruktion og karnapper, er nænsomt restaureret og total moderniseret indvendig.  
I Ottosgade er der i sammenhæng med den oprindelige bygning nyopført en 5 etagers arkitekttegnet ejendom i samme byggestil således, at et harmonisk ydre er opnået, men med et helt moderne udtryk inde.
De 12 boliger har en gennemarbejdet individuel rumdisponering og er indrettet luksuriøst med gennemgående lysindfald, flotte køkkener og badeværelser, maksimalt godt indeklima med recirkulationsanlæg - centralstøvsuger med afkast til det fri, træ- og klinkegulve samt særlig godt isoleret. Boligerne er opført som 3 eller 5 værelses fra 94 - 172 m2.  
 
Alle boliger har en eller to altaner/terrasser og depotrum. Der er en præsentabel opgang med elevator såvel som der hører depotrum med til alle boligerne. Foran ejendommen mod gaden er der et lille torv. Til ejendommen er der anlagt ny parkeringsgård med mulighed for egen parkering. Så vil du bo smukt, lyst og med godt indeklima - centralt tæt ved Strøget, indkøb samt motorvejsnettet - så ring for aftale om fremvisning.